Produkter

 Som leverandør af maling spiller Flügger koncernen en stor rolle i at sikre en miljøvenlig fremtid. Derfor er de fabrikker, hvor vi producerer maling og koncernens hovedkontor, certificeret efter den internationale standard ISO 14001

På den måde sikrer vi, at vores maling bliver produceret så vi begrænser både brug og udledning af alt hvad der kan belaste miljøet. Fx strøm, vand, spildevand og opløsningsmidler.

ISO 14001 certificeringen betyder samtidig, at vi konstant skal forbedre os, så vi løbende mindsker vores del af den samlede belastning på miljøet.

En af koncernens miljømålsætninger er at sælge vandbaseret udendørsmaling frem for VOC holdig udendørsmaling. Introduktionen af Flügger Aqua i januar 2008 er i høj grad med til at nå dette mål.

Generelt er vores udviklingslaboratorium i front, når det gælder udvikling af bæredygtige produkter. Vi har eco-label på enkelte produkter, og det er vores hensigt at udvide sortimentet af produkter med EU-blomsten.

FLUTEX 10

 Flutex 10 er en solid maling, som giver en robust overflade med dæmpet glans. Hvis du bruger Flutex 10, kan du roligt vaske dine vægge og endda gnubbe på genstridige pletter uden frygt for grimme skjolder. I det hele taget er Flutex 10 en god maling til flader, som bliver udsat for slid og snavs som f.eks. skoler, institutioner, kontorer og gangarealer. Samtidig har Flutex 10 fået tildelt miljømærket EU-blomsten.